Sikkert kort

Hvad skal jeg tænke på i forhold til sikkerhed ved mit kort?

Svar:

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du anvender dit kort. Hver dag foretages millioner af korttransaktioner i butikker og på nettet. Alligevel er det meget sjældent, at noget går galt, eller en kunde bliver bedraget. Men skulle uheldet være ude, er du som Diners Club medlem altid beskyttet mod økonomiske tab – så længe du ikke har været direkte uagtsom i brugen af dit kort. 

Her følger en række sikkerhedstips:
  • Husk, at behandle kortet som den værdigenstand det er.
  • Vær ekstra opmærksom, hvis nogen forsøger at fange din opmærksomhed i en butik eller ved en hæveautomat.
  • Del aldrig din pin-kode med andre.
  • Kontroller altid beløbet, inden du godkender et køb. Når du indtaster din pin-kode, godkender du samtidig beløbet.
  • Kontroller, at beløbet på bon´en er det samme som på din kvittering.
  • Taber du dit kort, så spær det hurtigst muligt! Du kan spærre kortet døgnet rundt på +45 36 73 73 19.

Læs mere om sikker korthandel her

Hjalp denne information dig?
Hvordan handler jeg sikkert på nettet med mit kort?

Svar:

Her er et par gode råd, når du handler på nettet:
  • Det mest sikre er at anvende et kort, hvor beløbet ikke trækkes direkte fra din bankkonto.
  • Opgiv kun dit kortnummer, når du skal betale. Aldrig i andre situationer.
  • CVC er en sikkerhedskode på 3 cifre, som findes på bagsiden af dit kort. Ved postordrehandel, telefonbestilling eller køb på internettet kan du blive bedt om at angive denne kode. På denne måde ved modtageren, at du anvender et fysisk kort og ikke bare et kontonummer.
  • Mange webbutikker informerer om deres sikkerhedsregler på deres hjemmesider. Læs denne information. Kan du ikke finde informationen, så spørg efter den.
  • Kontakt omgående Diners Club, hvis du bliver debiteret for køb, du ikke har foretaget. Vi hjælper dig med at rette og afhjælpe problemet.

Hjalp denne information dig?
Hvad er phishing?

Svar:

Phishing betyder, at bedragere forsøger at få fat i følsom information via telefon eller e-mails. Det sker oftest ved, at du som kunde bliver bedt om at opgive dit kortnummer og din kode. Vi opfordrer på det kraftigste til, at du aldrig deler denne type information med uvedkommende.

Hjalp denne information dig?
Hvad er skimming?

Svar:

Skimming betyder, at bedragere kopierer den information, som findes i dit korts magnetstribe og med denne information skaber et falsk kort. Din kode forsøges samtidig opfanget med skjulte kameraer nær ved betalingsterminaler eller hæveautomater. Derfor er det vigtigt, at du altid holder hånden over knapperne, når du indtaster din kode.

Hjalp denne information dig?