Diners Club Nordic AB fusioneres med SEB Kort Bank AB den 1. februar 2019

Diners Club Nordic AB er et helejet datterselskab af SEB Kort Bank AB. Vi planlægger en fusion, hvor Diners Club Nordic AB fusioneres med moderselskabet SEB Kort Bank AB. Det betyder at aftalepartneren og betalingsmodtageren ændres til SEB Kort Bank Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (CVR. 25804759).

Fusionen påvirker ikke dig

Finanstilsynet vil fortsat være tilsynsmyndighed og SEB Kort Bank AB har lov til at tilbyde betalingstjenester. Vi opdaterer vores kortbestemmelser med information om det nye ejerforhold den 1. februar 2019. Derudover får fusionen ingen betydning for dig.

Samme kontaktoplysninger som tidligere

Alle vores kontaktoplysninger er uændret, også efter fusionen. Du kan som altid kontakte os på e-mail eller telefon hvis du har spørgsmål. Find kontaktinformation her.

Vi følger GDPR

I forbindelse med fusionen bliver den dataansvarlige SEB Kort Bank AB. Indtil da er den dataansvarlige Diners Club Nordic AB. Find vores persondatapolitik her.

Hvis du vil opsige dit kort

Hvis du ikke kan godkende ændringerne som følge af fusionen, kan du vederlagsfrit opsige kortet.